Internationalt Standardbognummer
Et internationalt standardbognummer, forkortet ISBN, er en nummerkode, der anvendes til entydig identifikation af bøger og andre publikationer.[a][b] Nummeret blev oprindeligt anført på bagsiden af titelbladet på hver bog, der blev optaget i Dansk Bogfortegnelse (nu en del af Bibliotek.dk), og er velegnet til elektronisk databehandling.[1]
Standardbognumre tildeles alle bøger og bind af årspublikationer, også i mikroform, der hører hjemme i Dansk Bogfortegnelse. Nummereringen omfatter desuden elektronisk lagrede publikationer, tekster i lydform, billedmaterialer såsom videoer samt onlinepublikationer. Musikalier (noder), aviser og tidsskrifter, småtryk på 16 sider og derunder, som ikke forhandles, papirvarer såsom løse kort og plancher, kunstmapper, kalendere, bøger beregnet til udfyldning samt opgavesæt i løse blade får derimod normalt ikke ISBN.[1]
ISBN-systemet blev startet i Storbritannien i 1967 og indført i Danmark den 1. januar 1970. ISBN-nummeret består af et antal cifre fordelt på fire grupper: landenummer, forlagsnummer, titelnummer (løbenummer) og kontrolciffer. Danmarks landenummer er 87, og Grønland, men ikke Færøerne, er omfattet af det danske nummerområde. Blandt de øvrige landenumre er 0 for Storbritannien, USA og Canada, 3 for Forbundsrepublikken Tyskland, 82 for Norge, 91 for Sverige og 951 for Finland.[1]
Opbygning
[redigér | rediger kildetekst] |
ISBN består af fire felter:
- Landekode
- Forlagskode
- Løbenummer
- Kontrolciffer (modulus 10-metoden)[2]
Systemets historie
[redigér | rediger kildetekst] |
ISBN blev udviklet fra 1965 til brug i Storbritannien og i 1970 anerkendt som en international ISO-standard (ISO 2108). Bøger udgivet før dette tidspunkt har derfor ikke et ISBN.
Siden 1. januar 2007 er ISBN udvidet til 13 cifre. Dette er primært for at gøre nummeret kompatibelt med EAN-13-stregkoderne, som bruges til at identificere de fleste forbrugsvarer. I første omgang gøres det ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse det afsluttende kontrolciffer derefter. Det betyder, at man indtil videre kan konvertere frem og tilbage mellem de to systemer. Men senere vil præfikset 979 også blive taget i brug for at skaffe flere mulige numre, og derefter vil man ikke kunne konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10 (som de to systemer nu kaldes), da ISBN ikke vil kunne indeholde den ekstra information.
ISSN
[redigér | rediger kildetekst] |
Uddybende artikel: ISSNI lighed med standardnummereringssystemet for bøger (ISBN) findes et internationalt nummereringssystem for periodika, ISSN, der omfatter aviser, tidsskrifter, årspublikationer og serier i enten trykt eller elektronisk form. I Danmark tildeles ISSN af Det Kongelige Bibliotek, hvortil udgiveren skal rette en ansøgning om tildeling af nummeret.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Sommetider angiver udgivere fejlagtigt et ISBN til mere end én titel – den første udgave af The Ultimate Alphabet og The Ultimate Alphabet Workbook har samme ISBN, 0-8050-0076-3.
- ↑ I nogle tilfælde kan bøger, der bliver solgt i sæt, dele ISBN. For eksempel brugte Vance Integral Edition kun to ISBN til 44 bøger.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 102 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ https://www.kb.se/download/18.71dda82e160c04f1cc412bc/1531827912246/ISBN%20International%20Users%20Manual%20-%207th%20edition.pdf Arkiveret 11. december 2019 hos Wayback Machine side 33
