Hjerte

For alternative betydninger, se Hjerte (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hjerte)

Pumpende hjerte

Hjerteslag Hjerteslag Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Hjerte
Detaljer
Latin	cor
Græsk	καρδία (kardía)
Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

Hjertet (latin: cor, genitiv cordis, græsk kardia) er et muskuløst hulorgan, der rytmisk pumper blodet gennem kredsløbssystemet hos dyr og mennesker. Hjertet indeholder desuden ledningsvæv og hjerteklapper. Læren om hjertesygdomme betegnes kardiologi.

Hos mennesker, pattedyr og fugle er hjertet inddelt i fire kamre og har fire klapper, mens hjertet hos krybdyr og padder har tre kamre og hos fisk to. Menneskets hjerte er omtrent på størrelse med en knyttet hånd og ligger i brystkassen (thorax), lidt til venstre for kroppens anatomiske midterlinje (medianplan). I hvile slår det omtrent 60–100 gange i minuttet. Iltet blod pumpes ud i det store kredsløb gennem hovedpulsåren, aorta, mens afiltet blod pumpes gennem lungearterien ud i lungekredsløbet.

Hjertemuskulaturen, myokardiet (myocardium), er ind mod hjertehulhederne dækket af et bindevævslag, endokardiet (endocardium), som er beklædt med et lag affladede endotelceller. Hjertet ligger i en lukket serøs sæk, perikardiet (pericardium), der består af to blade med en mellemliggende spalte, perikardiehulen (cavitas pericardialis). Det serøse perikardium er omgivet af en fibrøs sæk, det fibrøse perikardium, som holder hjertet på plads. Hjertet er ved en skillevæg (latin: septum) delt i en højre og en venstre halvdel, som hver er opdelt i et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel). På begge sider når atrierne frem på hjertets forflade som auriklerne ("hjerteørerne"). Atrierne er adskilt af et atrieseptum (septum interatriale), mens ventriklerne er adskilt af et ventrikelseptum (septum interventriculare).

Højre og venstre hjertehalvdel tilhører hver sit pumpesystem og danner tilsammen to pumper i serie: højre side pumper blodet gennem det lille kredsløb (lungekredsløbet), mens venstre side pumper det gennem det store kredsløb (det systemiske kredsløb), som fører blodet rundt i resten af kroppen. For at sikre, at blodet strømmer i den rigtige retning, er pumpesystemerne forsynet med ventiler, klapper. Hjertet har et eget elektrisk impulsledningssystem, som sikrer, at der genereres en elektrisk impuls, der efter diastolen, hjertets hvilefase, indleder hjertets kontraktion, systolen. Systemet sikrer desuden en ordnet spredning af impulsen, således at myokardiet kontraherer sig i den rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig for pumpefunktionen. Hjertemuskulaturen er rigt forsynet med blod gennem kranspulsårerne (koronararterierne) og innerveres af det autonome nervesystem, både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Forkalkning i kranspulsårerne kan give anledning til hjertekramper og blodpropper i hjertet.

Opbygning

Lejring og form

Hjertet er placeret i det mellemste mediastinum omkring de thorakale ryghvirvler T5-8. De er her omgivet af en fibrøs sæk, hjertesækken, som er fæstnet til de omkringliggende store kar, mellemgulvet, samt bagsiden af sternum. Selveste hjertet har nærmest form som en nedadvendt kegle; spidsen af keglen vender nedad-venstre og udgør apex af hjertet, den opad-bagud-højre vendte grundflade danner så basis.

De yderligere 4 sider af pyramiden består af:

• De to fascies pulmonalis, den højre (latin dexter) og venstre (latin sinister), som vender imod henholdsvist højre og venstre lungehinde.
• Fascies sternocostalis, som vender fremad imod sternum og ribbenene.
• Fascies diaphragmatica, som vender nedad mod mellemgulvet.

Hjertets med dens relationer, bemærk hvordan aorta og de pulmonære arteriers form kroger rundt om bronchierne (i sort hvid).

Da hjertets apex er hæftet til mellemgulvet, betyder det at hjerte under åndedræt strækkes nedad/opad sammen med mellemgulvets bevælgelser. Basis af hjertet fastholder hjertets stilling i brystkassen under disse bevægelser grundet sin fasthæftelse til aorta og arteria pulmonaris dexter/sinister som danner "kroge" rundt om bronkierne. En af disse kroge danner desuden arcus aortae.

Normal hjertestørrelse er omkring de 350 gram (1/200 del af kropsvægten) med mål på 6x9x12 cm, dette varierer dog massivt imellem individer. Da hjertet hovedsageligt består af hjertemuskel, kan størrelsen af hjertet øges ved motion, ligesom alt anden muskelvæv.

Hjertekamre

Hjertet er opdelt i fire kamre: to atrier samt de to ventrikler. Atrierne er forholdsvist små og superiort placeret, og kaldes også for forkamrene, hvorimod ventriklerne udgør en større del af hjertevolumen, og er inferiort/medialt placeret. Begge slags kamre er i virkeligheden cirkulære muskler, som ved innervation trækker sig sammen og dermed tømmer deres indhold, og ved afslapning danner udtryk og suger nyt blod til sig.

Atrierne modtager blod fra venerne ved afslapning, og afgiver så denne venøse blod til deres tilhørende ventrikel. Dette er tidsmæssigt tilrettelagt sammen med afslapningen af ventriklen, som så får tilført blod fra sit atriekammer, og så kontraherer sig for at tømme denne blod ud i arterierne. Denne cyklus gentages om og om igen, og udgør hjerterytmen.

De to atrier er adskilt af septum interatriale, og de to ventrikler af septum interventriculare. Adskilningen danner på overfladen af hjertet to furer, sulclus interventricularis anterior et posterior og sulcus coronarius.

1: Højre forkammer. 2: Venstre forkammer. 3: Øvre hulvene. 4: Hovedpulsåren. 5: Lungearterien. 6: Lungevener. 7: Mitral-klapperne. 8: Aorta-klapperne. 9: Venstre hjertekammer. 10: Højre hjertekammer. 11: Nedre hulvene. 12: Tricuspidal-klapperne. 13: Valva trunci pulmonalis.

Forkamrene trækker sig sammen og der pumpes blod ned i hjertekamrene.

Når hjertekamrene trækker sig sammen lukker hjerteklapperne og blodet pumpes ud i arterierne

Undersøgelser af hjertet

• Klinisk undersøgelse
• EKG
• Ekkokardiografi
• Myokardiescintigrafi
• Hjertekateterisation

Hjertesygdomme

Iskæmiske hjertesygdomme

• Akut myokardieinfarkt (AMI)
• Akut koronar syndrom (AKS)
• Angina pectoris

Arytmi/rytmeforstyrrelser

• Grenblok
• AV-blok
• Atrie-flimren
• Ekstrasystoli
• Takykardi
• Adams-Stokes syndrom
• Hjerteklapfejl

Infektioner i hjertet

• Endokardit
• Perikardit

Andre kardiologiske lidelser

• Hjertestop
• Hjerteflimmer
• Hjerteinsufficiens
• Kardiogent shock

Transplantation af grisehjerte til menneske

Den første vellykkede transplantation af et hjerte fra en genetisk modificeret gris til et menneske blev udført 7. januar 2022 i Baltimore af hjertekirurgen Bartley P. Griffith; modtageren var David Bennett (57).

Hjerte som metafor og symbol

Mennesket har tillagt hjertet en særlig betydning siden civilisationens begyndelse. Inden for den vestlige kultur bruges udtrykket “hjerte” ikke kun til at henvise til det fysiske organ, men også som en metafor for forskellige aspekter af menneskelig erfaring og følelser. I det almindelige hverdagssprog bruges hjertet især som en metafor for følelser og kærlighed.

I nogle vestlige religioner og filosofiske traditioner bruges hjertet desuden som et symbol på sjælen eller det åndelige selv. Inden for østlige filosofier betragtes hjertet som centrum for vitalitet og balance i kroppen.

Samlet set er udtrykket "hjerte" en kraftfuld metafor, der går ud over det fysiske organ og indfanger komplekse aspekter af menneskelig eksistens, følelser og relationer i forskellige kulturelle sammenhænge.

Se også

• By-pass operation
• Hjertecyklus
• Hjertetransplantation
• Hjertedød
• Kardiologi
• Minutvolumen
• Puls
• Sinusrytme
• Aortastenose

Litteratur

• Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005.

Eksterne henvisninger

• Transplantation af grisehjerte til menneske. BBC, 11. januar 2022.
• Hjertekirurg Bartley P Griffith taler om den unikke transplantation.
• Om Menneskets hjerte i Den Store Danske

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hjerte

Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.