AIDS
| AIDS Klassifikation | |
|---|---|
 Det røde bånd er et symbol for solidaritet med hiv-smittede og personer, som har aids. | |
| Information | |
| Navn | AIDS |
| Medicinsk fagområde | infektionsmedicin  |
| Genetisk association | RXRG, DGKI, TGFBRAP1, PARD3B |
| SKS | DB20, DB22, DB23, DB24 |
| ICD-10 | B20, B22, B23, B24 |
| ICD-9 | 042 |
| OMIM | 609423 |
| DiseasesDB | 5938 |
| MedlinePlus | 000594 |
| Patientplus | acquired-immune-deficiency-syndrome-aids |
| MeSH | D000163 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aids (engelsk forkortelse for Acquired Immunodeficiency Syndrome eller Acquired Immune Deficiency Syndrome, på dansk erhvervet immundefektsyndrom) er betegnelsen for slutresultatet af en infektion med det humane retrovirus HIV (Human immundefektvirus), og diagnosen stilles, når visse specifikke og alvorlige opportunistiske infektioner eller cancerformer (neoplasier) optræder hos en hiv-smittet person. Retrovirussen findes i to varianter, HIV-1 og HIV-2, hvoraf sidstnævnte især findes i Vestafrika. Infektion med HIV, og særligt HIV-1, medfører hos de fleste mennesker en tiltagende svækkelse af immunforsvaret, hvilket primært skyldes et fald i antallet af makrofager (celler, der deltager i det cellulære immunrespons) og CD4-positive T-hjælperlymfocytter, som virussen inficerer.[1] Det er således oftest disse opportunistiske følgesygdomme, snarere end aids i sig selv, der er dødelige.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1981 udgav det amerikanske center for sygdomskontrol og -forebyggelse (CDC) en rapport om fem tilfælde af en sjælden form for lungebetændelse hos i øvrigt raske homoseksuelle mænd i Los Angeles. Da denne lungebetændelsestype under normale omstændigheder udelukkende optrådte hos patienter med et stærkt kompromitteret immunforsvar, vakte fundet lægefaglig opsigt. Kort tid efter blev der ligeledes rapporteret om 26 tilfælde af en sjælden type hudkræft blandt homoseksuelle mænd, en kræftform, der tilsvarende var kendt for overvejende at ramme immunsvækkede personer.[2]
Disse usædvanlige sygdomsmønstre skabte en voksende mistanke om et udbrud af en hidtil ukendt epidemi, der specifikt nedbrød de smittedes immunforsvar. I 1983, to år efter de første rapporteringer, lykkedes det forskere at identificere den bagvedliggende årsag til sygdommen i form af retrovirussen human immundefektvirus (hiv). Det nyopdagede syndrom fik i den forbindelse sit nuværende navn, aids, som er et akronym for det engelske Acquired Immunodeficiency Syndrome (på dansk: erhvervet immundefektsyndrom).[2]
Siden opdagelsen i begyndelsen af 1980'erne har aids udviklet sig til en verdensomspændende og dødelig pandemi. Ingen lande eller befolkningsgrupper er gået fri af den alvorlige infektionssygdom, og som et udtryk for smittespredningens globale omfang blev det ved udgangen af 2006 anslået, at cirka 40 millioner mennesker på verdensplan levede med sygdommen.[2]
Epidemiologi og smitteveje
[redigér | rediger kildetekst]Aids-begrebet blev oprindeligt indført i 1980'erne som et epidemiologisk registreringsværktøj, da man på daværende tidspunkt ikke havde adgang til rutinemåling af CD4-tal. Man besluttede derfor, at infektioner, der primært optræder hos personer med alvorlig immunsvækkelse som følge af hiv, skulle udløse diagnosen aids. Ved udgangen af 2006 var det skønnede antal levende hiv-smittede i verden cirka 40 millioner, hvoraf mere end halvdelen boede syd for Sahara. I den vestlige verden er antallet af nysmittede dog stagnerende, og takket være nye behandlingsformer har man set et direkte fald i antallet af nye aids-tilfælde. I Danmark findes der hvert år cirka 250 nye hiv-inficerede personer, og skønsmæssigt lever 6.000 mennesker med infektionen i landet, hvoraf anslået 1.500 ikke er bevidste om, at de er smittede.[1]
Hiv udskilles blandt andet via sperma, vaginalsekret og spyt. Kvantitativt er smitte ved ubeskyttet seksuel kontakt (hvor der ikke benyttes kondom) helt dominerende, idet genitale ulcerationer og ubeskyttet analt samleje øger smitterisikoen væsentligt. I 2005 fandtes nyanmeldte hiv-infektioner i Danmark hyppigst hos mænd smittet ved seksuel kontakt med en anden mand, mens de kvindelige tilfælde (udgørende cirka en fjerdedel) var domineret af indvandrerkvinder smittet efter seksuel kontakt med en mand fra et højendemisk område. Den tredje og talmæssigt mindste risikogruppe er intravenøse stofmisbrugere, mens smitte via transfusion af utestet blod eller ubehandlede blodprodukter i dag er ubetydelig her i landet. Perinatal smitte eller smitte under graviditeten fra en hiv-positiv moder til barnet ses i cirka 25 % af tilfældene. Der eksisterer desuden ingen luftbåren smittevej for sygdommen.[1]
Sygdomsforløb og aids-definerende lidelser
[redigér | rediger kildetekst]Smitte med hiv kan konstateres serologisk, men der går 6-12 uger fra smittetidspunktet, før patienten bliver seropositiv. Efter en inkubationstid på få uger fremkalder infektionen hos 50-70 % af de smittede symptomer på en primær hiv-infektion, som kan minde om influenza eller mononukleose. Disse symptomer omfatter feber, hovedpine, synkesmerter, universelt hævede lymfeknuder, muskel- og ledsmerter samt udslæt eller sår på hud og slimhinder. Herefter indtræder en asymptomatisk latensperiode, der kan vare fra få til over 10-15 år. Det formodes, at næsten alle ubehandlede hiv-smittede vil udvikle klinisk manifest aids efter denne latenstid. Manifestationen kan i starten vise sig ved ukarakteristiske symptomer som træthed, vægttab, temperaturforhøjelse og hævelse af lymfeknuderne, hvorefter patienten rammes af livstruende opportunistiske og aids-definerende infektioner og sygdomme.[1]
Listen over aids-definerende sygdomme er lang. Fra mave-tarm-kanalen ses infektioner som svamp i spiserøret (esophageal candidiasis) og andre candida-infektioner. Lungerne kan rammes af tuberkulose, infektion med atypiske mykobakterier samt lungebetændelse i form af Pneumocystis jirovecii-pneumoni (PCP). I centralnervesystemet ses lidelser som cryptokok-meningitis, cerebral toksoplasmose og polyoma-virusinduceret progressiv multifokal leukoencefalopati. Derudover omfatter diagnosen maligne sygdomme og cancerformer som hudcanceren Kaposis sarkom og lymfekræft i form af Non-Hodgkin lymfom.[1]
Behandling og prognose
[redigér | rediger kildetekst]Ubehandlet vil aids føre til døden i løbet af et par år, og før fremkomsten af effektiv hiv-kombinationsbehandling i 1995 var prognosen efter en aids-definerende lidelse generelt dårlig med en medianoverlevelse på blot cirka 2 år. Trods intensiv forskning er der endnu ikke fundet en vaccine, ligesom der heller ikke eksisterer en egentlig kurativ behandling. Med moderne kombinationsbehandling er prognosen dog forbedret meget betydeligt. Behandlingen består sædvanligvis af mindst tre antivirale midler med forskellige angrebspunkter, eksempelvis en kombination af revers transkriptasehæmmere og proteasehæmmere. Dette gør blokeringen af virussens replikation mere effektiv og forsinker den resistensudvikling, som hiv ellers hurtigt udvikler mod enkelte midler.[1]
Gennem denne behandling reduceres virusmængden i blodet til umålelige niveauer (selvom virussen ikke er forsvundet), og tallet af CD4-positive T-hjælperlymfocytter bringes til at stige til normalområdet. Dette medfører, at risikoen for opportunistiske følgesygdomme reduceres til at være meget lille hos velbehandlede patienter. Selvom en aids-definerende sygdom i Danmark fortsat registreres og per definition betyder, at patienten har aids, er dette nu ikke længere ensbetydende med en dårlig prognose; den afhænger nu først og fremmest af patientens respons på hiv-behandlingen. Regelmæssig medicinindtagelse er afgørende, hvorfor patientstøtte er væsentlig på grund af patientens livsførelse eller medicinens bivirkninger. Den antivirale behandling kan medføre lipodystrofi og ændringer i plasmalipider, hvilket kan øge risikoen for kardiovaskulær sygdom, men nye præparater med færre bivirkninger er under udvikling. Selvom langtidseffekten og varigheden af kombinationsbehandlingen endnu er ukendt, har den forbedrede overlevelse betydet, at hiv-infektion har ændret status fra at være en dødelig lidelse til at være en alvorlig sygdom.[1] For at skabe international opmærksomhed om sygdommen er den 1. december anerkendt af blandt andet FN som den årlige internationale aids-dag.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- AidsFondet Arkiveret 2. marts 2014 hos Wayback Machine
- Læger Uden Grænser: Hiv og Aids Arkiveret 8. marts 2014 hos Wayback Machine
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "AIDS". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 26-27. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- 1 2 3 Langer, Jerk W., red. (1996). "HIV og AIDS". Politikens store lægebog (3 udgave). København: Politikens Forlag. s. 122-123. ISBN 87-567-5689-5. OCLC 1032568763.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |