Afhøring
En afhøring sker ved, at man som den afhørte bliver stillet en række spørgsmål af politiet som led i deres efterforskning eller ved retten som en del af en retssag. Formålet med en afhøring er at belyse relevante forhold for efterforskningen eller sagen, der er undervejs.[1] En afhøring foretaget af politiet betegnes en politiafhøring[2], mens en afhøring ved retten almindeligvis betegnes som at vidne.[3]
En afhøring sker således med et bestemt formål og kan være mere eller mindre vellykket i det henseende. Med henblik på at foretage effektive afhøringer, kan man gøre brug af forskellige afhøringstekniker.[4][5]
Afhøring foretaget af politiet (politiafhøring)
[redigér | rediger kildetekst]Politiet kan foretage afhøringer som en del af deres efterforskning, men kan ikke tvinge nogen til at afgive forklaring. Dog er alle forpligtet til at oplyse navn, adresse og fødselsdato ved anmodning herom fra politiet, jf. retsplejelovens § 750.[6] Afhøringen kan ske på en politistation eller på det sted, hvor man blev kontaktet af politiet. Den kan også foregå telefonisk.[7]
Det væsentlige indhold af den afhørtes forklaring tilføjes politiets rapporter, jf. retsplejelovens § 751, stk. 1. Den afhørte har i forlængelse heraf mulighed for at gennemlæse rapporten og kan i den forbindelse gøre politiet bekendte med rettelser eller tilføjelser til forklaringen, der dernæst tilføjes rapporten. Den afhørte har herefter mulighed for at underskrive afhøringsrapporten, jf. stk. 2.
Afhøringer kan også optages, men kun hvor den afhørte er blevet gjort bekendt med dette, jf. retsplejelovens § 751, stk. 3.
Inde politiet foretager afhøring af en person sigtet af politiet, skal den sigtede gøres bekendt med, at denne ikke har pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1.[6] Det bemærkes dog, at dette kun er tilfældet ved en egentlig afhøring. Ved samtaler med politiet, der ikke har karakter af en afhøring, gælder dette krav således ikke. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor man taler med en infiltrator fra politiet.[8]
Afhøring ved retten (vidneforklaring)
[redigér | rediger kildetekst]Afhøring ved retten kan både ske som en del af civile sager og straffesager.[6]
Der gælder som udgangspunkt vidnepligt, hvorfor man som vidne har pligt til at udtale sig ved retten, jf. retsplejelovens § 168, stk. 1. Dog gælder der en række undtagelser hertil, hvorefter nogle typer af vidne fritages for vidnepligten. Eksempelvis har den tiltalte i en straffesag ikke pligt til at udtale sig, jf. § 861, stk. 1. Nogen former for vidnefritagelser er absolutte, mens andre indebærer, at man under visse omstændigheder kan blive pålagt at vidne alligevel.[6]
Et vidne ved retten afhøres først af den part, der har indkaldt vidnet og dernæst af modparten, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1, og tilsvarende i straffesager, jf. § 866, stk. 1. Retten kan også stille spørgsmål til vidnet, jf. § 183, stk. 2, og tilsvarende i straffesager, jf. § 867.
Et vidne ved retten må ikke overvære andre vidners forklaringer og skal derfor vente uden for retssalen inden, at de bliver kaldt ind til at afgive forklaring.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ afhøring | Den Danske Ordbog
- ↑ politiafhøring | Den Danske Ordbog
- ↑ "Danmarks Domstole - Vidne". domstoldk.euwest01.umbraco.io. Hentet 2026-07-20.
- ↑ afhøringsteknik | Den Danske Ordbog
- ↑ Afhøring er en svær balancegang | Dansk Politi
- 1 2 3 4 Retsplejeloven
- ↑ "Politiets afhøring af sigtede | Anklagemyndigheden". anklagemyndigheden.dk. Hentet 2026-07-20.
- ↑ S-1893-23 som behandlet ved Retten i Glostrup og Østre Landsret og trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2023.5394) og Tidsskrift for Kriminalret (TfK2023.483)
- ↑ Danmarks Domstole - Vidne
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |