1993
Udseende
| 1993 MCMXCIII |
|
◄,
19. århundrede
◄ 20. århundrede ►
21. århundrede,
►
|
| 1993 |
|---|
| Dødsfald - Fødsler |
|
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport |
| Gregoriansk kalender | 1993 MCMXCIII |
| Ab urbe condita | 2746 |
| Armensk kalender | 1442 ԹՎ ՌՆԽԲ |
| Kinesiske kalender | 4689 – 4690 壬申 – 癸酉 |
| Etiopisk kalender | 1985 – 1986 |
| Jødisk kalender | 5753 – 5754 |
| Hindukalendere | |
| - Vikram Samvat | 2048 – 2049 |
| - Shaka Samvat | 1915 – 1916 |
| - Kali Yuga | 5094 – 5095 |
| Iransk kalender | 1371 – 1372 |
| Islamisk kalender | 1414 – 1415 |
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003)
1993 var et normalår, som begyndte og sluttede på en fredag.
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024
Se også 1993 (tal)
Begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]- ? – Det andet religionsverdensparlament afholdes i Chicago.
- ? - Gislingebåden bliver fundet på en mark ved Gislinge på Nordvestsjælland.
Januar
[redigér | rediger kildetekst]- 1. januar – Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet.
- 3. januar – USA's præsident George H.W. Bush og Ruslands præsident Boris Jeltsin underskriver i Moskva en historisk aftale om reduktion af atom-missiler.
- 8. januar – FDB meddeler på et pressemøde, at man vil lukke Irma-kæden.
- 12. januar – det norsk-amerikanske tankskib Braer bliver knust mod klipperne på Shetlandsøerne og 85.000 tons råolie fosser ud i havet.
- 14. januar – den polske bil- og togfærge Jan Heweliusz forliser ud for den tyske ø Rügen og 54 om bord omkommer.
- 14. januar – statsminister Poul Schlüter (C) går af, da Tamilsagen kulminerer med dommer Hornslets redegørelse.
- 15. januar – et flertal i Folketinget peger på Poul Nyrup Rasmussen som forhandlingsleder efter Poul Schlüters afgang på grund af tamilrapporten
- 18. januar - et regionaltog støder sammen med et afsporet godstog en halv kilometer syd for Næstved station. En passager i regionaltoget og en DSB rangerleder bliver dræbt, mens lokomotivføreren og 8 passagerer bliver lettere kvæstet
- 20. januar – Bill Clinton afløser George H.W. Bush som amerikansk præsident
- 25. januar - Poul Nyrup Rasmussen danner regering efter Poul Schlüters regerings afgang
- 26. januar - Václav Havel vælges til præsident for Tjekkiet
Februar
[redigér | rediger kildetekst]- 8. februar - 134 omkommer, da et militærfly kolliderede med et iransk passagerfly nær den iranske hovedstad Teheran
- 11. februar – Janet Reno udnævnes af Præsident Clinton til US Attorney General.
- 26. februar – World Trade Center bombes af terrorister
Marts
[redigér | rediger kildetekst]- 12. marts - flere bomber eksploderer i Mumbai, Indien, dræbte omkring 300 og sårede flere hundrede
- 15. marts - mere end 300 biler havarerede og 24 mennesker blev kvæstet under flere massesammenstød i tæt tåge på motorvejen syd og vest for København
- 27. marts - Jiang Zemin bliver præsident for Folkerepublikken Kina
- 28. marts - Forsikringsselskabet Codan køber Hafnias forsikringskoncern og bank for godt én milliard kr.
April
[redigér | rediger kildetekst]- 1. april – Louis V. Gerstner, Jr. bliver administrerende direktør i IBM.
- 1. april - Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved Møgeltønder
- 19. april - 86 medlemmer af den religiøse Davidian-sekt omkommer i et flammehav efter en eksplosionsagtig brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA efter 51 dages politibelejring
Maj
[redigér | rediger kildetekst]- 18. maj − Danmark stemmer ja til Maastricht-traktaten, fulgt af 18. maj-urolighederne.
- 24. maj – Eritrea opnår uafhængighed
- 29. maj - 5 tyrkiske indvandrere omkommer ved en mordbrand i Solingen i Tyskland påsat af en gruppe unge nynazister
Juni
[redigér | rediger kildetekst]- 1. juni - to danske nødhjælpschauffører bliver dræbt og to andre såret, da deres nødhjælpskolonne bliver angrebet med granater i en tunnel i det nordlige Bosnien-Hercegovina
- 5. juni - 23 pakistanske FN-soldater bliver dræbt og omkring 50 alvorligt såret, da de lokkes i et bagholdsangreb i Somalias hovedstad Mogadishu. Det var en af Somalias førende krigsherrer, general Aideed, der stod bag angrebet, der blev iværksat da FN-soldaterne ville undersøge et våbenlager
- 14. juni - Canada får sin første kvindelige premierminister, 46-årige Kim Campbell, som overtager posten efter Brian Mulroney
- 25. juni - FN’s sikkerhedsråd vedtager oprettelsen af en krigsforbryderdomstol (Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien), hvor personer fra det tidligere Jugoslavien kan stilles for retten for forbrydelser som massemord, tortur, voldtægt og etniske udrensninger
- 25. juni – Kim Campbell bliver Canadas 19. premierminister
- 27. juni - USA bomber den irakiske efterretningstjenestes installationer efter afsløring af attentatplaner mod præsident George Bush
Juli
[redigér | rediger kildetekst]- 5. juli - Dronning Margrethe og Prins Henrik indleder statsbesøg i Polen
- 20. juli - en meteorit oplyser himlen over Østjylland, inden den styrter i havet ud for Ebeltoft
August
[redigér | rediger kildetekst]- 4. august - i Los Angeles idømmes to politibetjente 30 måneders fængsel for politivold mod den sorte Rodney King
- 9. august - Albert 2. af Belgien overtager den belgiske trone
- 21. august - NASA mister forbindelsen med rumfartøjet Mars Observer
- 30. august - CBS har premiere på The Late Show with David Letterman

på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C. indgår PLO og Israel en historisk aftale om foreløbig fred. Aftalen sikrede palæstinenserne selvstyre på Gazastriben og i byen Jeriko, mens PLO anerkendte Israels ret til at eksistere som selvstændig stat
September
[redigér | rediger kildetekst]- 9. september - den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO anerkender officielt Israel som en legitim stat
- 13. september - på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C. indgår PLO og Israel en historisk aftale om foreløbig fred. Aftalen sikrede palæstinenserne selvstyre på Gazastriben og i byen Jeriko, mens PLO anerkendte Israels ret til at eksistere som selvstændig stat
- 15. september - Eduard Sjevardnadse får tildelt ekstraordinære beføjelser for at håndtere oprøret i landsdelen Abkhasien
- 17. september - Kolding Storcenter på 43.000 m² bliver indviet
- 19. september - anti-EF-partiet Solidarisk Alternativ stiftes
- 21. september - første møde nogensinde mellem paven og den ledende jødiske rabbi
- 21. september - den russiske præsident Boris Jeltsin opløser parlamentet da det modsætter sig hans reformer og Rusland kastes ud i en forfatningsmæssig krise
- 24. september - Monarkiet i Cambodja genindføres ved Norodom Sihanouks indsættelse som konge
- 25. september - ved en domstol i Florida skriver dommeren retshistorie, da han erklærer, at et barn godt kan få skilsmisse fra sine forældre. Sagen stod omkring den 12-årige Gregory Kingsley, som ikke ville have sine forældre længere.
Oktober
[redigér | rediger kildetekst]- 3. oktober – Slaget i Mogadishu, der har til formål at tilfangetage krigsherren Mohamed Farrah Aidid, starter og ender dagen efter med 18 døde amerikanske soldater og omkring 1.000 somaliere
- 4. oktober - under den russiske forfatningskrise beordrer den russiske præsident, Boris Jeltsin, tanks til at storme den russiske parlamentsbygning
- 8. oktober - på grund af de demokratiske fremskridt i Sydafrika beslutter FN at ophæve de økonomiske sanktioner mod landet
November
[redigér | rediger kildetekst]- 1. november - Maastricht-traktaten træder i kraft
- 4. november – Jean Chrétien bliver den 20. canadiske premierminister
- 9. november - broen Stari Most, bygget omkring 1566/67 af tyrkerne i byen Mostar i Bosnien og Hercegovina, styrter sammen efter flere dages bombardement.
- 11. november - mindst 17 omkommer, da en tankbil eksploderer på motorvejen mellem Paris og Bordeaux i Frankrig
- 16. november – Der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark
- 22. november - Højesteret skærper dommen over for de ansvarlige for Scandinavian Star skibskatastrofen i april 1990, hvor 158 omkom under en brand. Højesteret idømmer rederiejer Henrik Johansen, direktør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen hver 6 måneders fængsel. Det er en væsentlig skærpelse af Sø- og Handelsrettens dom fra året før, hvor de tre havde fået 40 til 60 dages hæfte
- 24. november - i Liverpool, bliver de to 11-årige Robert Thompson og Jon Venables dømt for mordet på 2-årige James Bulger
December
[redigér | rediger kildetekst]- 2. december - den colombianske narkobaron Pablo Escobar bliver skudt
- 10. december - Computerspillet Doom frigives
- 30. december - Israel og Vatikanet opretter diplomatiske forbindelser
Født
[redigér | rediger kildetekst]Januar
[redigér | rediger kildetekst]- 12. januar – Zayn Malik, britisk sanger.
- 26. januar – Cameron Bright, canadisk skuespiller.
- 28. januar – Will Poulter, engelsk skuespiller.
Februar
[redigér | rediger kildetekst]- 7. februar – David Dorfman, amerikansk skuespiller.
- 9. februar - Malin Holta, norsk håndboldspiller.
- 12. februar – Jennifer Stone, amerikansk skuespiller.
- 14. februar - Shane Harper, amerikansk skuespiller og sanger.
- 19. februar - Victoria Justice, amerikansk skuespiller og sanger
- 28. februar – Emmelie de Forest, dansk sanger.
Marts
[redigér | rediger kildetekst]- 5. marts – Harry Maguire, engelsk fodboldspiller.
- 12. marts – Jeppe Tverskov, dansk fodboldspiller.
- 18. marts – Mana Iwabuchi, japansk fodboldspiller.
- 20. marts – Sloane Stephens, amerikansk tennisspiller.
- 25. marts – Sam Johnstone, engelsk fodboldspiller.
- 29. marts – Thorgan Hazard, belgisk fodboldspiller.
April
[redigér | rediger kildetekst]- 5. april - Ronnie Hiort Lorenzen, dansk skuespiller.
- 11. april - Ihan Haydar, dansk-irakisk trommeslager.
- 14. april - Josephine Skriver, dansk model.
- 19. april - Jack Duncan, australsk fodboldspiller.
- 22. april – Jakob Wilhjelm Poulsen, dansk barneskuespiller.
Maj
[redigér | rediger kildetekst]- 6. maj – Naomi Scott, engelsk skuespiller.
- 7. maj – Isabella Arendt, dansk politiker.
- 13. maj – Debby Ryan, amerikansk skuespiller.
- 14. maj – Miranda Cosgrove amerikansk skuspiller og sanger.
- 18. maj – Rikke Iversen, dansk håndboldspiller.
- 27. maj – Julie Brochorst Andersen, dansk skuespiller.
Juni
[redigér | rediger kildetekst]- 6. juni – Alba August, dansk-svensk skuespiller
- 7. juni – George Ezra, engelsk sanger.
- 14. juni – Kathrine Bremerskov Kaysen, dansk barneskuespiller
- 21. juni - Caroline Brasch Nielsen, dansk model.
- 26. juni - Ariana Grande, amerikansk skuespiller og sanger.
Juli
[redigér | rediger kildetekst]- 15. juli – Gustav Dyekjær Giese, dansk skuespiller.
- 18. juli - Lukas Toya, dansk skuespiller.
- 26. juli - Taylor Momsen, amerikansk sanger.
- 30. juli - Gianluca Caprari, italiensk fodboldspiller.
August
[redigér | rediger kildetekst]- 11. august – Alyson Stoner, amerikansk skuespiller, sanger, rapper og danser.
- 16. august – Cameron Monaghan, amerikansk skuespiller.
- 17. august – Sarah Sjöström, svensk svømmer.
- 20. august – Brianna McConnell, amerikansk barneskuespiller.
- 22. august – Benny Jamz, dansk-jamaicansk rapper.
- 26. august – Keke Palmer, amerikansk skuespiller og singer.
September
[redigér | rediger kildetekst]- 13. September – Niall Horan, irsk sanger.
- 18. September – Patrick Schwarzenegger, amerikansk skuespiller.
- 19. September – Chan Hao-ching, taiwanesisk tennispiller.
Oktober
[redigér | rediger kildetekst]- 8. oktober – Angus T. Jones, amerikansk barneskuespiller.
- 15. oktober - Jakob Thrane, dansk komiker.
- 29. oktober – India Eisley, amerikansk skuespiller.
December
[redigér | rediger kildetekst]- 8. december – AnnaSophia Robb, amerikansk skuespiller.
- 14. december – Antonio Giovinazzi, italiensk racerkører.
Dødsfald
[redigér | rediger kildetekst]Sport
[redigér | rediger kildetekst]- 31. januar – Super Bowl XXVII Dallas Cowboys (52) besejrer Buffalo Bills (17).
- 11. februar – Irina Privalova slår i Moskva indendørsrekorden i hurtigløb på 60 meter i tiden 6,92 sekunder.
- 12. februar Bokseren Gert Bo Jacobsen møder for tredje gang Manning Galloway om WBO's version af verdensmesterskabet i weltervægt, og bliver den første danske verdensmester, da han efter 12 hårde omgange vinder på point.
- 30. april – Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af Günter Parche under kvartfinalen i Hamborg mod Magdalena Maleeva
- 14. august - VM i atletik starter i Stuttgart, Tyskland, og Danmark får sin første VM-medalje nogensinde i atletik, da Renata Pytełewska-Nielsen får bronze i længdespring med 6,76 meter
- 20. august - englænderen Colin Jackson sætter i Stuttgart, Tyskland, ny verdensrekord i 110 meter hækkeløb med tiden 12,91 sekunder
- 25. august - Danmarks fodboldlandshold vinder i Parken 4-0 over Litauen i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 1994. Kampen er Michael Laudrups første siden hans selvvalgte tilbagetrækning i 1990
- 11. september - den kinesiske kvinde Qu Yunxia sætter i Beijing, Kina den nuværende verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3.50,46 minutter
- 13. september - den kinesiske kvinde Wang Junxia sætter i Beijing, Kina verdensrekord i 3.000 meter løb med tiden 8.06,11 minutter. Rekorden stod stadig i 1997
- 12. oktober - Allan Mogensen vinder i USA VM i orienteringsløb. Det er første gang nogensinde, at Danmark vinder en VM-titel i orienteringsløb
- 29. oktober - Johnny Bredahl forsvarer i Korsør sin VM-titel i juniorbantamvægt boksning, da Eduardo Nazario fra Puerto Rico diskvalificeres for uren boksning
- 7. november - Evander Holyfield genvinder i Las Vegas, USA, VM-titlen i professionel sværvægtsboksning ved at pointbesejre den regerende mester Riddick Bowe
- 7. november - franskmanden Alain Prost vinder for fjerde gang VM i Formel 1. Afgørelsen er dog faldet tidligere på sæsonen. Prost meddeler inden løbet, at han nu stopper sin karriere i Formel 1
- 17. november - I den sidste kvalifikationskamp til VM i fodbold 1994 i USA taber Danmarks fodboldlandshold i Sevilla 1-0 til Spanien. Dermed kommer Danmark ikke med til VM på grund af færre scorede mål end Irland, som slutter à point med Danmark
- Ryder Cup, golf – USA 15-Europa 13
- Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold
Film
[redigér | rediger kildetekst]- 13. juli – MTV Movie Awards 1993 afholdes
Musik
[redigér | rediger kildetekst]- 29. marts – Suede udgiver albummet: Suede
- 14. maj - en guitar, som har tilhørt Elvis Presley, sælges for 99.000 pund på auktion i London
- 15. maj − Irland vinder på hjemmebane årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "In Your Eyes" af Niamh Kavanagh. Showet blev afholdt i Millstreet, Irland.
- 2. november – Kate Bush udgiver albummet: The Red Shoes
- 23. november – Snoop Dogg udgiver albummet Doggystyle
- Guns N' Roses spiller på Gentofte Stadion
- Sort Sol udgiver albummet Glamourpuss med sangen Let your fingers do the walking. Albummet bliver "Årets danske album" og "Årets danske rockudgivelse" ved Dansk Grammy. Året efter indgår Sort Sols musik i den succesfuld film Nattevagten og i 2026 kom Let your fingers do the walking ind som nummer 12 på en afstemning organiseret af DR om alletiders bedste danske sang.[1]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Christian Ellegaard (12. juni 2026). "Danskerne har talt: Her er nummer 1 på Top100". DR.dk. Wikidata Q140185641.
