Hyldest til tidligere landsholdsspillere

  • Skrevet af: Alex Olsen

Tidligere kvindelige landsholdsspillere indbydes til reception.

På interitiv af vores nuværende kvindelige cricket spillere, inviteres alle tidligere landsholdsspillere til reception i Idrættens Hus i Brøndby.

Lørdag den 8. februar kl. 14.00 er vi klar til at modtage jer alle til en reception med både vådt og tørt.

Vi vil gerne samle så mange af jer og hylde den indsats som i ydede for cricket sporten – for mange år siden. Ja vi erkender, at vi burde have haft fokus på  at påskønne jer allerede dengang i var en aktiv del af sporten. Men bedre sent end aldrig.

I vil få mulighed for at gense hinanden og samtidig møde dem, der nu er en del af at genetablere kvindecricket som en central og ligeværdig del af cricket i Danmark.

Meget har forandret sig siden kvindecricket begyndte sin rejse tilbage i tiden og fra den periode i starten af dette årtusinde hvor vi så det meste smuldre bort. Kun ganske få var tilbage – desværre. Og heldigvis var der nogen der insisterede på at være med og flere af dem forventer vi også at se på dagen.

Vi mødes som sagt kl. 14.00 og vi har reserveret lokalet til kl. 17.00. Vi håber på nogle fornøjelige timer sammen, hvor der vil være taler, præsentationer og forhåbentlig mange gode anekdoter.

Ønsker nogle tidligere spillere, at overvære de nuværende spilleres træning er de velkommen kl. 13.00.

Tilmelding kan foregå til Marlene Slebsager via e-mail på email [email protected] eller på telefon 60521016.

Vel mødt.

Back To Top